Kære forældre

 

Hermed seneste nyt fra skolen.

Læs seneste Nyhedsbrev Januar 2016 på linket HER

​Se Imageanalyse HER

Læs Nyhedsbrev fra Børne- og Ungeforvaltningen November HER

Fastelavn er mit navn...

De var der allesammen! Supermand, prinsesserne, agenterne, klovnen, skelettet, ridderen, Elvis, koen, køkkenpigen m.fl..

Der blev fejret fastelavn efter alle kunstens regler i indskolingen, og det bragede, når der blev slået på tønderne.

Det var en række stolte kattekonger- og dronninger, der fik sat kronerne på hovedet.  

0.u på Øresundsmiljøskolen

 

0.u har været på Øresundsmiljøskolen. Et spændende sted ved kanalen bag Christiania. Vi fik undervisning i fiskenes og krabbernes sanser og meget andet. Vi var heldige at der var torsk i garnet, så vi nåede at se hvad de havde spist til morgenmad.

Cyrano de Bergerac Musical 2015

Efter 8 dages hårdt arbejde med at gøre musicalen klar - skuespil, skyggespil, sang, kostumer, scenografi, restaurant, presse, dans, lyd og lys samt speciel effekts - ja, så gik det hele op i en højere enhed onsdag til fredag i uge 48. Det blev endnu en fantastisk flot musical med fuldt hus onsdag og torsdag aften, samt flere formiddagsforestillinger for skolens og naboskolernes elever. Restauranten serverede lækker mad før de to aftenforestillinger. Flot arbejde af udskolingens elever og lærere samt gæstelærere.

Se den flotte anmeldelse af musicalen HER

 

Københavnsmesterskabet i Volley

 
De ældste elever fra udskolingen var til Københavnsmesterskabet i volley. Det er rigtig rart at se, hvor godt vores elever kommer ud af det med hinanden på kryds og tværs af klasserne. Sportsligt set var det måske ikke den store succes. Der var dog mange andre målsætninger i spil til dette stævne og rigtige mange af disse blev opfyldt til fulde, selvom både elever og lærere selvfølgelig også foretrækker at vinde en masse kampe. Det korte og det lange ved dette stævne er, at det ikke blev til medaljer i år, men det var en god dag og der kommer jo heldigvis mange flere stævner i de kommende år.

Byfornyelse

 

De to 4 klasser har i øjeblikket et projekt med byfornyelse af græsset ved Prags Boulevard. 4 klasserne har gennem en innovativ og kreativ proces malet deres ideer. 
Billederne blev hængt op på arealet den 13. november. TV-Lorry, lokalavisen samt lokalpolitikere var til stede for at se 4 klassernes forslag til anvendelse af arealet. Ved samme lejlighed blev 2000 blomsterløg lagt i jorden.

Se artiklen fra Amager Bladet HER

Krimispil på Ipad

 

Sønderbro Skole har sammen med spildesignerfirmaet Lucus udviklet et undervisningsspil til engelskundervisningen. Spillet hedder ”Whodunit” og foregår på iPad. I sin enkelthed går det ud på at skabe en mordgåde, som andre efterfølgende skal løse. Onsdag d. 16/9 skulle spillet testes for sidste gang, og derfor havde vi samlet 6.v og 8.v på biblioteket for at prøve spillet af. Eleverne var meget glade for spillet og arbejdede koncentreret med at skabe og løse mordgåder. Vi havde besøg af en konsulent fra undervisningsministeriet, som fulgte meget interesseret med i, hvad eleverne lavede. Og endelig var Amagerbladet også forbi, og de har lavet en flot artikel, som kan ses på Fanebladet ”Presse” øverst på denne side. AmagerBladet 22. september 2015.

Overborgmesteren på besøg

 

Bliver Amager oversvømmet i fremtiden? Det tema har 4. klasserne arbejdet med, og de præsenterede resultaterne af deres arbejde over flere dage for bl.a. skoleborgmester Pia Allerslev og overborgmester Frank Jensen i skolens læringscenter. Elever og lærere har i tæt samarbejde med Niras arbejdet med klimaforandringer. Niras er et af Skandinaviens førende rådgivende ingenørfirmaer. Samarbejdet mellem det private erhvervsliv og skolen har været yderst positivt.

Gamle elevers aften

 

Første onsdag i november blev der traditionen tro afholdt ”Gamle elevers aften”. Det blev en herlig, glad og hyggelig aften, hvor vi fik set vore gamle elever. Eleverne hyggede sig med gamle lærere og tidligere klassekammerater, og humøret var højt og smilene brede. Et pænt fremmøde bliver formodentlig endnu større næste år, når det er rygtedes, at traditionen er genoptaget.
 

Musical 2015

 

Der blev knoklet for at gøre skolens musical klar til uge 48. Skuespil, sang, kostumer, scenografi, restaurant, presse, dans, lyd og lys samt speciel effekts.

Det hele gik op i en højere enhed og alt var klar til onsdag,  hvor der var premiere på Cyrano de Bergerac!

Se videoen herover med billeder fra forberedelsen.

Sønderbro Skole - Profilskole

Når vi siger ’musisk-kreativ skole’ mener vi, at det at integrere den musiske-kreative dimension i folkeskolens hele dagligdag er at give rum for begejstringen, holdningsdannelsen og fordybelsen såvel hos undervisere som børnene – i hvilket som helst fag, i en hvilken som helst sammenhæng. At tænke i udfoldelse og helheder.

Fra skolens sang:

"Blive til noget mere – vise verden, hvem vi er"